Ridelejr for børn og unge - FULD BOOKET i 2020!

I lærer hurtigt! Meget hurtigere end voksne. Det falder jer naturligt at læse hestens signaler og selv bruge hestens måde at tale på.

Samtidig lærer I om lederskab og den leder, der bor i jer selv. En leder, I kan bruge i samarbejdet med hesten, men også når I skal samarbejde i grupper på skolen og skal have de andre til at lytte. I lærer at stole på jeres egen intuition, og på at I kan det, I vil.

I udvikler jer sammen med hesten. Og når I kommer hjem igen, vil det være med en unik og stærk livserfaring og med nogle arbejdsredskaber I kan bruge igennem hele livet.

  • Du arbejder med hesten helt fri – uden snor og grime

  • Du lærer at forstå og læse hestens sprog

  • Du lærer hestegymnastik

  • Du rider spring og dressur – uden bid og ofte uden sadel

  • Du arbejder med dine egne ønsker og behov

  • Du har det sjovt

  • Den sidste dag opfører du et hesteshow sammen med de andre deltagere – med alle forældrene som publikum


Tag gerne din egen hest med. Mia har også heste til låns.

Vil du gerne med? Send en ansøgning