top of page

Mia Lykke Nielsen

Mia Lykke Nielsen begynder der, hvor andre stopper, og hun giver aldrig op. Hun kalder en hest for en hest og en spade for en spade. Hun læser heste, som andre læser bøger.

 

Hun går sammen med dem i årevis, igennem svedent vildnis og på glatte bjergstier, når det er det, der skal til. Sover sammen med dem, når de er syge. Danner en flok, når de er ensomme. Ordner selv hovene, når smeden giver op. Skaber så stor tryghed, at hesten står helt stille og helt fri, når tandlægen fjerner en knækket tand.

Mia og de 300 vilde heste

Allerede som 17-årig drog Mia Lykke Nielsen af sted til Californien for at blive en del af et trænerteam på Viking Saga Ranch i Santa Ynez Valley. 300 vilde islænderheste ventede i et bakket landskab på størrelse med halvdelen af Fyn.

 

Og det var noget helt andet end de rideskoleheste, Mia elskede og havde arbejdet med i det meste af sit unge liv.

​

Fra den første dag blev det Mias tjans at tælle og registrere de vilde heste. Hver dag satte hun sig ind i en gammel pickup, som hun måtte hælde ekstra vand på, når temperaturen steg op i det røde felt, og kørte ud til de vilde heste. Der, hvor grusvejen stoppede, steg Mia af og gik.

Efterhånden udviklede Mia sin egen hestetræning, der i dag er kendt som When Horses Choose. 

Mia udviklede sin hestetræning, der i dag er kendt som When Horses Choose.

Nogle dage tog det hende fire timer at registrere alle hestene, andre dage syv. Først virkede det komplet uoverskueligt at finde alle de vilde heste i det store område, men hun lærte flokkene at kende og fandt ud af hestenes adfærd og rytme. Efterhånden blev hun en del af flokken, og hun nærmest levede sammen med de 300 vilde heste igennem tre et halvt år.

​

På ranchen arbejdede hun sammen med Elisabeth Haug, ranchens danske ejer, og lærte om både hestehviskeri og horsemanship. Hun tog del i seminarer hos Tom Dorrance, hestehviskeren bag bogen og filmen ”Hestehviskeren”, i Pat Parelli-seminarer og seminarer hos Monty Robert.

 

Hans ranch “Flag is up Farms” var nabo til Viking Saga Ranch

12 skarpe fra Mia Lykke Nielsen

1.

Der findes ikke dumme heste

2.

Der findes ikke uærlige heste

3.

Der findes ikke problemheste blandt vilde heste

4.

Den vilde hest er sundere og stærkere og langt mere harmonisk – lær af den

5.

Se din hest som en hest! Den er ikke et menneske!

6.

Heste er flokdyr, og alle heste uden undtagelse bør gå sammen med artsfæller – det gælder også hingste

7.

De første 3-4 år er din hest i vækst – vent med ridningen, så holder den længere

8.

Sadlen er årsag til skader, hvis du ikke sørger for konstant at tilpasse den til hesten

9.

Bid under træning kan blive en pine for din hest og være årsag til tand-, kæbe- og kranieskader

10.

Biddet er unødvendigt i træningen

11.

Bruger du bid i træningen, ved du ikke, om din hest faktisk kan gå øvelsen, eller om den kun går øvelsen, fordi smerterne er for voldsomme, hvis den ikke adlyder

12.

Hesten kan mere, end du tror, hvis du tror på, at den kan

12 skarpe
bottom of page